J U L I M U S I K

Jeg hørte for første gang The Raveonettes' album Raven in the grave, og det røg direkte ind på ønskelisten. Især pga. Apparitions og Forget that you're young.



Linkin Park kommer på listen for at være så awesome, at de laver endnu et album, som heldigvis er bedre end det sidste. Lost in the echo er især god.



Katy Perry kan ofte blive for poppet til min smag, men Wide Awake er bare så hyggelig og behagelig på en eller anden måde.



Jeg har aldrigaldrigaldrigaldrigaldrig kunnet lide Lana Del Rey, men det vendte for ca. en måned siden, da jeg hørte hendes debutalbum i godt selskab, og nu er hun mere end almindeligt god. Hør Born to die her.

(kilde 1, 2, 3, 4).

M U S I K : J U N I

(.)
Foster the Peoples Pumped up kicks er en fantastisk sang, som du kan høre ved at klikke lige her.
(.) Jeg havde jo den store fornøjelse af at se Oh Land til Northside Festival, hvor hun iført en pokkers masse stof bl.a. sang Speak Out Now, som hver gang formår at gøre mig så glad - ligesom det meste af hendes musik gør. Og så er danske Nanna så smuk.
# #
The XX spillede også til Northside, men jeg var desværre forhindret i at høre dem, da jeg den dag valgte at prioritere min forestående eksamen. Men bare fordi man ikke hørte dem live, kan man da godt nyde deres musik alligevel. En sang som Islands kørte på repeat i rigtig lang tid under festivalen. # #
Mumford and Sons aflyste jo deres optræden på Northside (ja, nu er Northside vist nævnt ved navn en del gange i et enkelt indlæg), hvilket egentlig ikke gjorde mig så ked igen. Jeg kendte ikke rigtig deres musik, men deres soundtrack til Wuthering Heights er uvurderligt smukt, og fortjener klart en plads på listen. Du kan høre The enemy her.
# #
Florence and the machine stiftede jeg for nyligt bekendtskab med. Og jeg kan lide det. Ikke nok med at Florence Welch er utroligt smuk med sit røde (vist nok farvede) hår, så er det også virkelig lækkert at høre hende synge. Du kan høre Blinding her.

(kilde 1, 2, 3, 4, 5).

MUSIK: MAJ

(.)
Selvom jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt, for at høre Reptile Youth til SPOT-festival i starten af maj - og næsten blev mast i forsøget - så skal de da på listen over lækkert musik i maj måned. I SPOT-weekenden prøvede Nadia, Maria og jeg ihærdet at synge introen til Speeddance (link) - dog uden held (hvordan gør han det???).
(.) (.)Jeg er ret så glad for Ulige Numres første single, København (link), og derfor skulle jeg selvfølgelig høre dem til SPOT. Det var første gang, jeg hørte deres andre sange, og de er jo virkelig gode! Jeg er også ked af, at jeg ikke har mulighed for at høre dem på lørdag til den lille lokale festival.
(.)
(.)
Jeg har aldrig hørt specielt meget VETO, selvom de er noget så gode. Og efter SPOT (ja, det er meget SPOT-inspireret musik) og en uforglemmelig koncert i Godsbanens gård ved siden af en meget begejstret Nadia, vil deres musik altid minde mig om en god aften i Århus (link).
(.)
(.)
Jeg er vist mere en Daft Punk-kinda girl, men Deadmau5s Strobe (link) er altså en virkelig dejlig sang. Virkelig et behageligt stykke musik.
(.)
(kilde: 1, 2, 3 og 4).

RIHANNA I HERNING

Sammen med mange tusinde mennesker var jeg inde og se Rihanna give den gas i Herning efter Calvin Harris' opvarmning, og det var fantastisk! Jeg har ikke været til voldsomt mange koncerter, så Linkin Park sidste år peakede virkelig, men deres show - eller mangel på samme - var ingenting i forhold til Rihannas med neonfarver, pink tanks, seks skærme med den fedeste grafik krydret med en fantastisk koreografi! Det var synd, at der gik så meget spildtid på, at hun skulle klæde om flere gange, men det gjorde ikke showet mindre fedt!
Desværre kunne mit sølle digital kamera ikke gøre det bedre end videoen med Calvin Harris' intro.

LINKIN PARK

Var til Linkin Park koncert i Herning i går, og jeg kan uden tvivl sige, at det er en af de fedeste oplevelser i mit liv! Det var så fedt! Første halvdel af koncerten brugte de selvfølgelig på at spille nogle af de nye sange, men i sidste halvdel - hvor de gamle sange kom på - var det én stor fest. Da sange som Numb/Encore, What I've Done, New Devide m.m. blev startet, hørte man det vildeste jubelråb! Mit yndlingstidspunkt var, da der blev helt stille, guitaristen hentede en akustisk guitar, og Chester begyndte at synge The Messenger. Folk sang med uden at skråle overdrevent og der blev tændt lightere...
Hvor må det dog have været fedt at stå oppe på scenen foran så mange mennesker og bare give den gas, skrige (med vilje) og hoppe rundt på scenen - fed måde at komme af med sine aggressioner på!