IBSENS GENGANGERE

I disse dage genopføres Henrik Ibsens Gengangere fra 1881 på Århus Teater med Thomas Levin og Inge Sofie Skovbo i hovedrollerne som hhv. Osvald Alving og dennes mor. Fru Alving lever stadig - 10 år efter sin mands død - med hemmeligheden om, hvordan deres samliv egentlig har været med Hr. Alvings druk og liderlige tilbøjeligheder. En hemmelighed ingen udover hun kender til. Ikke engang Osvald - som er kommet hjem fra sit ophold i Paris for at hædre sin far på 10 års dagen for hans død - er involveret i familiens skyggeside. Støt og roligt kommer skeletterne dog ud af skabet, og familien går sin tragiske skæbne i møde.
Det var egentlig min idé, at Line og jeg skulle ind og se stykket, men jeg er ikke ligeså imponeret, som jeg havde håbet på. Århus Teater skal have credit for endnu engang at lave en fantastisk scenografi, der overgår enhver forventning! Og udover genganger-temaet, som jo i sig selv er spændende, så synets jeg faktisk, at stykket var kedeligt - og det er måske mere Ibsens skyld end Århus Teaters. Karaktererne kedede mig, og den overmoralske præst irriterede mig. Men skuespillet var altså imponerende godt! Jeg er meget imponeret over Levin og Skovbos præstation og følelsesmæssige engagement i fremstillingen af de to karakterer, der var med til at gøre stykket lidt mere levende.

DEN BEDSTE MUSICAL SIDEN... MEGET LÆNGE

Jeg elsker, at jeg kender folk som Line, der kan introducere mig for en musical som Elisabeth. Vi så den i aftes, og jeg kan ikke få den ud af hovedet. Jeg elsker sangene, koreografien, musikken og historien. Det er en fantastisk historie om kejserinde Elisabeth af Østrig-Ungarn (1837-1898), hendes liv og kamp med forventningerne, pligterne og hvad der ellers følger med, når man gifter sig med en kejser. Det bedste ved stykket er nok, Døden. Døden, som en person, der ikke bare er klædt i en sort kåbe med hætte, der kommer og gør liver surt en gang imellem. Nej, Døden er elegant, smuk, varm og flirtende. Han kommer ikke med en le og enten truer folk til at tage med ham, eller slår dem i hjel. Han kysser dem, dødens kys. Det er så smukt! Men hvad angår Elisabeth handler det ikke bare om et kys, det handler om hendes kærlighed til Døden, der varer et helt liv.
Vi var færdige med at se den kl. halv tre i nat, men jeg vil bare gerne se den igen og igen (men hov, var der ikke noget med, at jeg havde en eksamensopgave?).
Den er på tysk (man kan også finde den med engelske undertekster på youtube), men gør dig selv en tjeneste at høre den første sang.

THERE IS SOMETHING ROTTEN IN THE STATE OF DENMARK

Jeg prøver virkelig at holde den gode tone her på bloggen, men i dette tilfælde kan den risikere at blive lidt skarp og spydig. I aftes var jeg med litterne på Århus Teater for at se Stefan Larssons opsætning af Shakespeares Hamlet, og det så jeg egentlig meget frem til. Da vi først kom derind, så jeg, at scenografien på sin vis mindede om det fra Christian Lollikes Romeo & Julie (som er noget nær det bedste, jeg nogensinde har set). MEN! Jonas Karlsson, der spillede Hamlet - og derfor havde 80 % af taletiden - er fucking svensker! Jeg forstod intet, af det han sagde! Jeg kan kun sige flicka og glas, og det var ikke lige det, stykket drejede sig om...
Det endte med, at jeg gik i pausen. Jeg fik jo ikke rigtig noget ud af det.
Ham bag ved mig begyndte også at snorke. Ret højt.

PHANTOM OF THE OPERA - LIVE

I aftes var Maria S og jeg i BioCity i Århus for at se 25 års jubilæumsopsætningen af the Phantom of the Opera, der blev transmitteret live fra Royal Albert Hall i London. Det var en fantastisk oplevelse - en mellemting mellem at være i biografen og i teatret på samme tid, der gav publikum mulighed for at komme helt tæt på skuespillerne uden at miste teater-stemningen - man kunne endda se tårerne på Christines kinder! Selvom jeg havde håbet på mere originalitet og en helt ny opsætning af the Phantom (det var egentlig bare filmen på en teaterscene), så var det stadig en stor oplevelse at se! Skuespillerne var fantastiske - især hende i rollen som Christine, der både var talentfuld, smuk og en dygtig sanger. Jeg var dog en smule skuffet over ham, der spillede Erik. I stedet for at synge til Christine, virkede det mere som om, han råbte af hende. Og så spyttede han ret meget. Og hans maske var... Skæv? Det så i hvert fald underligt ud.
Og selve scenografien var også imponerende! Moderne og smukt udfødt (dog sommetider lidt klodset...).
Der var mange, der gik, mens skuespillerne bukkede, og det var ret ærgerligt. Efter stykket kom Andrew Lloyd Webber nemlig frem og præsenterede folk bag opsætningen og dem fra The Original British Company, der vist opførte stykket første gang. Og så begyndte de at synge med Sarah Brightman som Christine og tidligere fantomer samt aftensns fantom - det lød fantastisk!

Hvorfor er du Romeo?

Christian Lollikes Romeo & Julie på Århus Teater er helt fantastisk. Så den fredag aften, og har stadig svært ved at få armene ned. Jeg går ikke så tit i teatret, men jeg synes selv, jeg normaltvis er meget kritisk, når jeg skal bedømme noget her til bloggen, men jeg har ikke mange fingre at sætte på det stykke. Kærlighedstragedien er egentlig ikke en historie, jeg har været stor fan af (jaja, den er da meget sød, men filmversionen med Leonardo Dicaprio har lidt ødelagt det for mig - hawaii-skjorter passer bare ikke ind!), men lige nu vil jeg bare gerne ind og se det igen. Desværre er der helt udsolgt, ellers havde jeg måske gjort det.
Det hele er holdt i hvidt, hvilket tilføjer det noget smukt og æstetisk. Og enkelt. Setting laves ikke om undervejs, men i stedet bliver der lejet med det rum og rekvisitter, der er tilrådighed. Så elegant!
Og så er jeg virkelig vild med, at Christian Lollike har holdt sig så tæt til original manuskriptet, men har moderniseret sproget, leger med det og endda har foretaget en ændring her og der. Smukt udført! Derfor synes jeg godt, at Lollike kunne have tilføjet nogle scener imellem den scene, hvor de mødes første gang til den scene, hvor de beslutter sig for at gifte sig (sådan er det oså i originalen, og jeg er sikker på, at Shakespeare har lavet nogle scene dertil, men at de uheldigvis er gået tabt, og at han havde en deadline at holde sig til, og derfor ikke kunne nå at skrive nogle nye), for det går altså ret hurtigt... På trods af det kan man ikke lade være med at bemærke, hvor ægte kærligheden er (det siger også noget om, hvor godt skuespillet var! Av min arm, hvor var det godt!).

BESÆTTELSEN

Her til aften var jeg med Sandra (gumzeand.blogspot.com) inde og se Besættelsen inde på Svalegangen i Århus, og nøj, hvor var det et godt stykke! Det handlede om Grethe Bartram, som var en dansk stikker fra Århus-området under besættelsen i Danmark. Vi er i årene 1945-1947, hvor retsagen mod Grethe Bartram finder sted, og man får virkelig indblik i, hvordan hun har kunnet manipulere folk til at tro på hende og føje hende. Ind imellem scenerne med en desperat Grethe, der konstant ændre sin forklaring, ser man flashbacks til tiden under krigen, hvor hendes bror bliver forhørt af en Gestapo nazist, som samtidigt er Grethes elsker.
MEN! Gjorde hun ikke bare det, som mange danskere - deriblandt politikere - prøvede på: Samarbejdede? Eller var hun landsforræder, der endda udleverede sin egen bror til Gestapo? Det er en af de problematikker, stykket tager op.

Besættelsen er ihvert fald en oplevelse værd og virkede meget stærkt på mig!

LOVE NEVER DIES

en gang i år kommer der en ny musical fra andrew lloyd webber! og det er ikke engang det bedste af det hele! :) musicalen er en fortsættelse af en webbers tidligere musicals: the phantom of the opera! spørg mig lige, om jeg skal se den på den ene eller den anden måde - enten som filmatisering, eller hvis den en gang kommer til danmark! hvad der er allerbedst ved love never dies er, at erik ikke død! :) OMFG!

SOMMER I NOVEMBER

jeg har jo slet ikke fået fortalt om de sidste par dages kulturelle oplevelser (: onsdag aften skulle jeg se skolens teaterforestilling, som over 100 elever og lærer har arbejdet på de sidste par måneder. det var en teaterforestilling med 13 af peter sommers sange, og jeg har aldrig været specielt vild med peter sommer, men den teater forestilling var jo fantastisk! den var så speciel! jeg havde forestillet mig noget, der måske var lidt teater-agtigt med masser af replikker osv. men det var der ikke (det var jo en teaterkoncert, camilla! .. ) det var meget symbolsk og abstrakt og smukt skruet sammet.
sangerne sang sommers sange helt fantastisk, og jeg blev meget opmærksom på teksterne, som jo også er virkelig fantastiske! da jeg kom hjem, fik jeg faktisk lyst til at høre tigger og sang til bo. men de sang selvfølgelig sangene på en helt anden måde, end peter sommer normalt gør, og det var måske det, der gjorde udslaget.

i går skulle jeg så se min lillebror i årets skolekomedie, hvor han skulle være gangster. på hans skole er det altid 6. klasserne, der står for det og medvirker, så det var ikke heeelt så flot og "professionelt", som teaterforestillingen, men det var til gengæld vildt sjovt. to 6. klasseelever, der laver en parodi på ole henriksen og sidney lee! det var nok det sjoveste i hele komedien! :)