REMEMBER ME

I aftes var jeg på en spontan tur til biografen for at se Remember Me sammen med Terese. Jeg var lidt skeptisk da jeg første gang hørte om filmen, da Robert Pattinson spiller den mandlige hovedrolle, og for mig er han indbegrebet af Twilight - som jeg har disset et par gange her på bloggen. Men jeg ville faktisk rigtig gerne ind og se den, og det har jeg bestemt ikke fortrudt, at jeg gjorde! Den var rigtig god! Filmen kører meget på personernes følelser og den sorg, som de føler, og sådanne film plejer egentlig ikke rigtig at kunne røre mig, men her kunne man nærmest mærke det på en selv. Jeg blev faktisk lige så ked af det som de to hovedpersoner er i filmen - filmen virkede så godt! Og selvom jeg var ret ked af slutningen, så ville den have virket bedre, end hvis det hele endte lykkeligt. Og det er sjældent at jeg tænker over filmen flere timer efter, jeg har set den - og jeg kan lide den mere og mere, jo mere jeg tænker over den. Og titlen siger mig også utroligt meget efter at have set filmen, hvis du sætter den i forhold til det store tema om sorg og død, der er i filmen.