THE DEVIL WEARS PRADA

Den skiller sig meget ud fra de seneste to bøger, jeg har læst. Det er chick-lit, når det er bedst. Jeg synes, mange chick-lit bøger har en tendens til at handle om unge kvinder, der har problemer både på kærlighedsfronten, men også i karrieren, men så møder de pludselig drømmefyren. Djævlen går i Prada handler om Andrea Sachs, der får arbejde på modebladet Runway som Miranda Priestlys juniorassistent. Andrea går ikke op i mode eller sin egen påklædning, men et år som Mirandas assistent ville kunne åbne mange døre for hende. Men hver dag må hun stå model til vejende blikke fra hendes kolleger og fra Miranda, der vurdere hendes tøj, hendes hår, hendes vægt og hendes attitude, for Andrea er den eneste på bladet, der stiller spørgsmål ved Mirandas opførsel over for de ansatte. Hun er ond, hun er tyrannisk og stædig. Hun forlanger de mest urealistiske ting af sine assistenter, og kan de ikke opfylde hendes urimelige krav, er det deres skyld.
Andrea gør alt for at komme helskindet igennem det ene år, hun skal bruge for at komme videre og for at komme til at arbejde på som journalist eller forfatter, men det går ud over hendes familie, hendes bedste veninde og hendes kæreste. Miranda bliver hovedpersonen i Andreas liv, men er det det værd?

Weisberger benytter sig af en sarkasme, der passer perfekt ind i betragtning af, at den mest modeignorante person i hele New York har fået jobbet som assistent for selveste Miranda. Det hele er så bitchy, at det bliver sjovt og uvirkeligt. Den eneste kritik, jeg har, er, at bogen i de første 2/3 repeterer sig selv meget. Man begynder at kunne se et mønster i Andreas arbejdsdage, og selvom det er underholdende og utroligt at læse, så bryder jeg mig aldrig om at man kan forudsige handlingen.

”Jeg sad og sludrede med den assisterende skønhedsredaktør, en virkelig sød fyr, der havde gået på Vassar, og hvis forældre – på trods af hans valg af college og den kendsgerning, at han var skønhedsredaktør på et modeblad – endnu ikke var klar over, at han var til fyre.”