fredag den 2. juli 2010

FORBANDEDE UNGDOM



Eller Griberen i rugen, som den nye oversættelse hedder, handler om Holden Caulfield, som igen er dumpet i sine årlige eksaminer og derfor er blevet smidt ud af skolen. I stedet for at tage hjem til sine forældre for at tage skraldet, så tager han på hotel for et par dage og går rundt i New York City uden at have noget at lave - alligevel sker der en hel del.
Bogen udkom for første gang i 1945 i USA, og den håbløshed og meningsløshed, der prægede samfundet dengang er afspejlet i J. D. Salingers roman, men det er også karakteristisk for romanen, at den viser verden fra en teenagers synspunkt, hvor man ligesom prøver at finde rundt i de voksnes verden og finde ud af, hvorfor de gør og siger, som de gør.
Alt i alt virkede romanen meget godt, men det irriterede mig lidt, at Holden er så negativ omkring alt. Ikke bare meget, men alt... Og så er han den ene undskyldning efter den anden - er mange teenagere sådan? For det er jo en teenager, Salinger prøver at portrættere.

"Når du har klaret alle Vinsonerne, så nærmer du dig, altså hvis du virkelig vil, og hvis du søger og har tålmådighed til at vente, så nærmer du dig en viden, som vil betyde alt for dig. Så vil du bl.a. finde ud af, at du ikke er den første i verden, der har været forvirret og bange og måske oven i købet følt afsky for den måde, mennesker gebærder sig på. I den sammenhæng er du ikke alene."

1 kommentar:

Roxanne sagde ...

Det er jo det der er kendetegnet og er med til at bygge bogen op. Hvis ikke Holden var så negativ, så ville historien ikke være det samme. Den er jo bygget op af at han har ben i begge lejre - et som barn og et som voksen. Hans syn på tilværelsen er jo at alle er falske - så snart de mister den uskyld der er at finde hos et barn. noget af det eneste Holden kan lide er børn, fordi de ikke pakker alting ind i høflighedsfraser osv.