
The Strange Case of Dr. Jekyll And Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson vil jeg - imodsætning til Kostovas Historikeren - gerne anbefale. Den handler om den respekterede Dr. Jekyll, som har ansæt den gruopvækkende og onde Mr. Edward Hyde. Ingen kan lide Hyde og forstår egentlig ikke, hvorfor Jekyll kender denne mand, da de er hinandens modsætninger. Efter Hyde har begået et mord, efterlyses han i hele byen, men ingen ser noget til ham, og selv Jekyll vil ikke have noget med manden at gøre. Men Hyde vender dog tilbage - og det viser sig, at der er en helt speciel forbindelse mellem ham og Dr. Jekyll.
Selvom jeg havde håbet på, at man ville komme helt tæt på Jekyll og Hyde og følge dem, gør det ikke noget, at man følger sagen fra en udenforstående tredje synsvinkel, der netop er bange og urolig på Dr. Jekylls vegne. Romanen er utrolig godt skrevet og siger noget gældende om mennesker - dog i en meget ekstrem grad - og den skildre på bedste vis dobbeltgængermotivet som noget afgørende for individets skæbne. Og jeg glæder mig meget til at læse Valerie Martins version af Jekyll/Hyde sagen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar