torsdag den 18. november 2010

Fønix fodder, briller og lynformede ar!



For første gang var jeg til midnatspremiere på en Harry Potter-film, og det var awesome! Skulle arbejde timerne op til premieren sammen med Line, og vi gjorde vildt meget ud af premieren. Satte soundtrack fra De Vises Sten på anlægget, gav løsvægt-slikket Harry Potter-inspirerede navne som platugler, ormehaler, galleoner m.m. Som prikken over i'et iklædte vi os briller, slips, kapper og tryllestave og fik endda vores utroligt afslappede chef til at tage et halloween kostume på! Det var mega sjovt at se folks meget overraskede ansigter - og virkelig dejligt at nogen blandt publikum også var udklædt!
Filmen sluttede først halv 3 i nat, så jeg klapper virkelig mig selv på skulderen over, at jeg kom til 3 ud af dagens 4 lektioner (deriblandt idræt!) og endda uden at falde helt i søvn - tog dog en ordentlig morfar, da jeg så endelig kom hjem. Men filmen var det helt klart værd! Jeg glemmer aldrig, hvor skuffet jeg blev efter at have set Fønixordenen, da der bare manglede så meget, samtidig med at de selv havde digtet lidt ekstra på historien. DON'T! Men den her var bare så... tilpas? Der var ikke noget, jeg umiddelbart manglede, stemningen i filmen var, som den skulle være osv. Har hørt en sige, at den var langtrukken, og at den skulle have foregået mere på Hogwarts. Nej og nej. (ADVARSEL! Der vil forekomme plot-revealing informationer) Grunden til, at der gik lang tid mellem fundet af horcruxes og ødelæggelsen af dem, illustrerer jo netop den håbløshed, de føler. Hvor pokker skal de dog starte? Og Hogwarts? Skolen er jo knap nok med i bogen?

Den er klart anbefalelsesværdig!


Ingen kommentarer: