DET ER SÅ EKSTREMT HØJT
Jonathan Safran Foers roman, Ekstremt højt og utrolig tæt på, er blevet min nye yndlingsbog. Den er jo gennemført fantastisk! Hovedpersonen, den 9årige Oskar, giver romanen et naivt og barnligt perspektiv på sorg og terrorangrebet den 11. september, og han er så sød og uskyldig, at man ikke kan lade være med at holde af ham! Romanen er meget speciel i sin komposition, da der er mange billeder og andet lir, og det gør bogen endnu mere fantastisk. Foer leger med den. Den skifter hele tiden synsvinkel og inddrager på sin egen måde også læseren og lader historien komme tættere på læseren. Og bogens tre "skribenter" lader virkelig deres karakter komme til udtryk gennem ordene.
Og så er sproget bare så smukt og sandt, at jeg kunne knuselske det! Jeg har hans Alting bliver oplyst liggende på hylden og glæder mig til at komme i gang med den - nu har den noget at leve op til.
"Jeg byttede om på alle siderne, så de sidste blev de første, og de første blev de sidste. Når jeg bladede i dem nu, så det ud, som manden svævede opad mod himlen. Og hvis jeg havde haft flere billeder, ville han være svævet ind igennem et vindue, tilbage i bygningen, og al røgen ville være strømmet tilbage til det hul, flyet ville komme ud af om lidt. Far ville have indtalt sine beskeder baglæns, indtil telefonsvaren til sidst var tom igen, og flyet ville være fløjet baglæns væk fra ham, hele vejen tilbage til Boston."
Jonathan Safran Foers roman, Ekstremt højt og utrolig tæt på, er blevet min nye yndlingsbog. Den er jo gennemført fantastisk! Hovedpersonen, den 9årige Oskar, giver romanen et naivt og barnligt perspektiv på sorg og terrorangrebet den 11. september, og han er så sød og uskyldig, at man ikke kan lade være med at holde af ham! Romanen er meget speciel i sin komposition, da der er mange billeder og andet lir, og det gør bogen endnu mere fantastisk. Foer leger med den. Den skifter hele tiden synsvinkel og inddrager på sin egen måde også læseren og lader historien komme tættere på læseren. Og bogens tre "skribenter" lader virkelig deres karakter komme til udtryk gennem ordene.
Og så er sproget bare så smukt og sandt, at jeg kunne knuselske det! Jeg har hans Alting bliver oplyst liggende på hylden og glæder mig til at komme i gang med den - nu har den noget at leve op til.
"Jeg byttede om på alle siderne, så de sidste blev de første, og de første blev de sidste. Når jeg bladede i dem nu, så det ud, som manden svævede opad mod himlen. Og hvis jeg havde haft flere billeder, ville han være svævet ind igennem et vindue, tilbage i bygningen, og al røgen ville være strømmet tilbage til det hul, flyet ville komme ud af om lidt. Far ville have indtalt sine beskeder baglæns, indtil telefonsvaren til sidst var tom igen, og flyet ville være fløjet baglæns væk fra ham, hele vejen tilbage til Boston."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar