fredag den 4. februar 2011

VILD ANGST
Ole Sarvig

Mørket synger omkring mig,
l a n g t og v i d t.
Er en stor mund af mørke,
hvor der spilles et spinkelt instrument.

Aandedragenes sagte vejr
blæser mod min pande,
mens jeg gaar dybere ind
i legemets mørke
for at finde denn mand,
der sidder og spiller flygel.

Nu holdt han op,
laaget smækkede i.

Alt blev stille.

Dybt, dybere ned,
l a n g t ind i lungernes v i d t s t r a k t e skove,
til jeg banker paa hjertets dør.

Men alt er stille.

Ingen kommentarer: