onsdag den 4. maj 2011

ALT BLIVER OPLYST

Photobucket

Jeg har det lidt svært med den her roman, for efter at have læst Ekstremt højt og utrolig tæt på vil jeg virkelig gerne elske Foers debutroman, Alt bliver oplyst, ligeså højt. Men det er svært. Jeg synes stadig, at han skriver utroligt smukt, men den virker lidt meningsløs. Eller også ligger budskabet bare gemt væk under så mange lag, at alt det andet kommer i vejen. Det er virkelig ærgerligt, for romanen har potentiale til at komme op på samme hylde som Ekstremt højt.
Romanen handler om Jonathan Safran Foer, der tager til Ukraine for at finde den kvinde, der reddede hans bedstefar fra 2. verdenskrig. Med sig har han tolken, Alex, og dennes bedstefar. Romanen er på en måde tredelt med tre sideløbende tekster: Jonathans slægtsroman, Alex' roman om rejsen gennem Ukraine og Alex' breve til Jonathan efter sin hjemrejse.
Det handler om, at finde ud af, hvem man er, og det gør man på denne rejse. Jonathan søger tilbage til sine rødder - helt tilbage til begyndelsen - mens der for Alex nærmere er tale om en slags dannelsesrejse, hvor han finder ud af, hvem han egentlig vil være i forhold til, hvem han er.
Derudover er det virkelig sjovt at se det kulturmøde, der finder sted i Jonathan og Alex' samtaler.

"Sara blev frygtelig vred over, at Josef nægtede at tro på, at stjernerne var søm med sølvhoveder, som var gjort fast på himlen for at holde nttemørket på plads."

Ingen kommentarer: