En roman om livets forudsigelighed. Hovedpersonen er kommet til et punkt i sit liv, hvor han aner en ende på sine dage, men når han ser tilbage på sit liv, kan han ikke se det store skel mellem dagene. Det hele er ensartet og tåget ligesom hans kærlighed til sin kone. Fuldstændig ligegyldigt og uinteressant. Han tager for en kort periode væk fra kone og barn for at kunne arbejde og for at kunne savne det liv, som ellers keder ham.
Selvom jeg ikke kan lide det primære plot i romanen, så vinder Grøndahl virkelig med sit meget elegante sprog, der farves meget af hans uddannelse som filminstruktør i hans måde at beskrive mennesker, genstande og steder på og måden hvorpå, han skifter mellem forskellige scener. Det er sproget, der gør romanen anbefalelsesværdig. Resten virker rimelig ligegyldigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar