
Forklædt som mand af Norah Vincent er lidt en intern joke. I 8. klasse filsofoerede vi i min klasse alle sammen meget over, hvordan det mon ville være at være af det modsatte køn for en dag, og Norah Vincent har tænkt ligesådan, så derfor ønskede jeg mig den her bog i julegave - jep, det er pænt lang tid siden, og jeg har først læst den nu. Det er en slags reportage over de 1½ år(?!), Vincent forklædte sig som mand og agerede i vennegruppen, på arbejde osv. Alt imens alle troede, hun var en mand. Hun har været meget refleksiv i sit arbejde, og man er som læser med i hele processen, da det første kapitel omhandler tiden op til hendes første dag som mand - jeg kan godt lide, at hun har så mange overvejelser og virkelig tager projektet seriøst, men det kan godt blive lidt langtrukkent at læse så mange sider med så meget argumentation.
Jeg har et indtryk af, at Norah Vincent er en meget begavet og uddannet kvinde, og som den udprægede feminist, hun er, gør hun også meget ud af at markere dette med storladne metaforer og referencer til store litterære værker, der skal vise, at hun har en masse mellem ørene. Jeg ville måske have været mere interesseret i en meget personlig skildring af oplevelsen fremfor en akademisk afhandling.
Det er nok slutningen, jeg synes er mest spændende! Det er ikke fordi, jeg så nærmer mig slutningen, men fordi hun til sidst kommer ind i de konsekvenser det har haft for hende, at leve som kvinde i en mands krop, for under hele projektet han hun skelnet meget mellem sig selv og sit mandlige modstykke i stedet for at lade sig selv blive til manden, og det har haft store psykiske konsekvenser for hende at balancere mellem to køn.
1 kommentar:
Det lyder altså virkelig som et sjovt projekt, men kan godt se det med, at den kan gå hen og blive langtrukkent med så meget argumentation.
Send en kommentar