Jeg er ikke særligt religiøst anlagt, men jeg var alligevel ret spændt på, hvad Pullman ville leverer i Det gode menneske Jesus og skurken Kristus - især hvis man tager i betragtning, at han er ateist. Jeg har ikke nogen fornemmelse af, om paven og resten af den katolske kirke har været ude af deres gode skind pga. romanen (det kan jeg forestille mig), men kontroversiel er den.
Romanen handler om tvillingerne, født af Maria, den ene ved navn Jesus, og den anden bliver kaldt Kristus, selvom det ikke er hans rigtig navn - allerede det viser, at Kristus er noget "påklisteret", måske endda uægte. Det er en værdi, man bliver tillagt. Det er Jesus af de to brødre, der får størst succes og bliver kendt som den Jesus, man kender i dag. Jeg kan dog ikke lide det aspekt, at Judas er blevet skiftet ud med Kristus, der angiver sin egen bror og senere hen udgiver sig for at være ham for at kunne vise miraklet, som genopstandelsen er. Den side af romanen bryder jeg mig ikke om, fordi den ligesom fjerner det fantastiske element fra den gode historie, som historien om Jesus er. Alt i alt synes jeg, det er en god roman - veludført, velovervejet, men den er farvet af Pullmans egen religiøse holdning, som ikke klæder historien.
Jeg tror ikke på alt, der står i Biblen. Jeg tror ikke på jomfrufødslen, men jeg kan lide det smukke, metaforiske udtryk for, hvilket menneske Jesus er/var, men Pullmans historie varrierer meget fra den bibelske, og til sidst giver udtryk for, at den kendte historie fra Biblen er en fortolkning, en usandhed pakket ind som sandhed, og det ødelægger den indpakning, som historien om Jesus allerede har.
Måske lyder jeg lidt kritisk, men jeg er faktisk rigtig glad for at have læst Pullmans seneste roman, og jeg vil også anbefale den til andre - især til dem, der kan deres Bibel, for jeg tror klart, de får meget mere ud af den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar