Der Untergang.
(kilde 1 og 2).
Filmen om Det Tredje Riges og Hitlers undergang. Man starter kort i 1942, hvor man ser Traudl Jung få jobbet som Hitlers sekretær, og så er det lidt forvirrende, når man, hvis man ikke ved det, i sekundet efter er i 1945 under bombardementerne af Berlin. Lige der er filmen en smule forvirrende. Men ellers er filmen rigtig flot lavet, og det er vildt at se, hvordan det nationalsocialistiske rige smuldrer gennem fingrene på Hitler og hans højeste officerer. Det er rigtig spændende, at filmen starter på bedste Titanic-vis med den virkelige Traudl Jung, der nu er gammel og ser tilbage på sine år som Hitlers sekretær. Filmen slutter også af med en sidste kommentar fra hende, og ved på den måde at give filmen et dokumentarfilms-agtigt touch, bliver man mindet om, at det ikke er fiktion. Det er virkelighed. De mennesker har levet. De skud er blevet affyret. Det er ikke fordi, jeg har tendens til at glemme det, men hver gang jeg ser et eller andet, der har med krigen at gøre - oftest på museer eller lignende - så bliver jeg mindet om, hvor virkeligt det er. At det er en del af historien. At det ikke bare er en uhyggelig historie.
Og det gør filmen rigtig godt.
(kilde 1 og 2).
Filmen om Det Tredje Riges og Hitlers undergang. Man starter kort i 1942, hvor man ser Traudl Jung få jobbet som Hitlers sekretær, og så er det lidt forvirrende, når man, hvis man ikke ved det, i sekundet efter er i 1945 under bombardementerne af Berlin. Lige der er filmen en smule forvirrende. Men ellers er filmen rigtig flot lavet, og det er vildt at se, hvordan det nationalsocialistiske rige smuldrer gennem fingrene på Hitler og hans højeste officerer. Det er rigtig spændende, at filmen starter på bedste Titanic-vis med den virkelige Traudl Jung, der nu er gammel og ser tilbage på sine år som Hitlers sekretær. Filmen slutter også af med en sidste kommentar fra hende, og ved på den måde at give filmen et dokumentarfilms-agtigt touch, bliver man mindet om, at det ikke er fiktion. Det er virkelighed. De mennesker har levet. De skud er blevet affyret. Det er ikke fordi, jeg har tendens til at glemme det, men hver gang jeg ser et eller andet, der har med krigen at gøre - oftest på museer eller lignende - så bliver jeg mindet om, hvor virkeligt det er. At det er en del af historien. At det ikke bare er en uhyggelig historie.
Og det gør filmen rigtig godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar