Ian McEwan: Atonement.
Jeg så filmen for nogle år siden, men blev hurtigt enig med mig selv om, at den var så kompleks, at jeg en dag måtte læse bogen for at forstå filmen. Ganske rigtigt, og det er egentlig ret ærgerligt for filmen. Men bogen er utroligt god! Jeg skulle læse den i forbindelse med litteraturhistorie, og jeg har det generelt ret svært med pligtlæsning. Selvom det er en god bog, kan jeg godt have svært ved at koncentrerer mig om den, fordi jeg jo egentlig godt ved, at det er "lektier" - men i Atonement var det som om, siderne vendte sig af sig selv. Den er utroligt godt skrevet, og selvom slutscenen ikke kan måle sig med den fra filmen, så er bogen alligevel en af de bedste, jeg nogensinde har læst, med komplekse karakterer og et ikke helt enkelt plot.
Marie-Madelaine de Lafayette: The princess of Cléves.
Et af mine store problemer med at læse denne roman er, at den er fransk og derfor fyldt med franske navne, som jeg ikke kan udtale. Men derudover er det en rigtig god roman om at blive forelsket i en mand, der ikke er ens ægtemand og derfor ikke kan elske. Det er en roman om at holde sine følelser tilbage og lade som om, at de slet ikke eksisterer, selvom det er noget så svært - især hvis han bliver ved med at gøre en opmærksom på dem og ikke selv kan kontrollere sine følelser. The princess of Cléves ikke er spækket med aktion og intime scener, men det er heller ikke, der er vigtigt. Det, der tæller, er de enkelte øjeblikke, hvor ens "forbudte" følelser kommer til udtryk - selv kun i små glimt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar