Moliéres' Don Juan handler om charmøren, der vinder alle kvinders hjerter og dumper dem ligeså snart, de falder for ham. Han er en ægte æstetiker, der nyder og elsker livet, det sanselige liv med carpe diem-filosofien i centrum, mens han følges af sin meget moralske og troende tjener, Sganarelle, der igennem hele dramaet forsøger at bringe ham til fornuft.
Don Juan er en karakter, man ikke kan lade være med både at elske og hade. Jeg kan ikke forlige mig med hans behandling af og syn på kvinder, men samtidig kan man ikke lade være med at smile af, at han lever livet ca. som vi gør det i dag (bare uden den løftede pegefinger á la Sganarelle). Jeg er led ked af, at det ender så uheldigt for Don Juan, som det gør, for der tager stykket lige en helt anden retning, end det har ellers har ført. Jeg kunne godt have tænkt mig, at Don Juan havde "vundet", men så skulle det nok være skrevet 300 år senere.
Den kan i hvert fald anbefales, for den er egentlig ret sjov, og den er meget hurtigt læst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar