Jeg elsker, at jeg kender folk som Line, der kan introducere mig for en musical som Elisabeth. Vi så den i aftes, og jeg kan ikke få den ud af hovedet. Jeg elsker sangene, koreografien, musikken og historien. Det er en fantastisk historie om kejserinde Elisabeth af Østrig-Ungarn (1837-1898), hendes liv og kamp med forventningerne, pligterne og hvad der ellers følger med, når man gifter sig med en kejser. Det bedste ved stykket er nok, Døden. Døden, som en person, der ikke bare er klædt i en sort kåbe med hætte, der kommer og gør liver surt en gang imellem. Nej, Døden er elegant, smuk, varm og flirtende. Han kommer ikke med en le og enten truer folk til at tage med ham, eller slår dem i hjel. Han kysser dem, dødens kys. Det er så smukt! Men hvad angår Elisabeth handler det ikke bare om et kys, det handler om hendes kærlighed til Døden, der varer et helt liv.
Vi var færdige med at se den kl. halv tre i nat, men jeg vil bare gerne se den igen og igen (men hov, var der ikke noget med, at jeg havde en eksamensopgave?).
Den er på tysk (man kan også finde den med engelske undertekster på youtube), men gør dig selv en tjeneste at høre den første sang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar