søndag den 11. december 2011

FAUST

Photobucket

Min 1. semester-opgave skal handle om Marlowes The tragical history of the life and death of Faust, der befinder sig i knudepunktet mellem at blive på den plads i livet, man blev tildelt af Gud, og at stræbe efter at blive en æret og lærd mand á la da Vinci. Myten om Faust handler om alkymisten, der sælger sin sjæl til Djævelen i bytte for et langt liv med alt, hvad han begærer. Han indser ikke konsekvenserne af en sådan aftale, før det er for sent.
Min udgave af Marlowes drama er ikke delt op i akter - og jeg ved heller ikke, om det er overhovedet er det i originalen - så jeg får ikke fornemmelsen af, at der går 24 år, som kontrakten mellem Faust og Djævelen lyder på, når det sådan flyder ud i et. Det hele går meget hurtigt, og udover at Faust bliver berømt og klog, så synes jeg heller ikke, han udnytter hans ellers ubegrænsede muligheder til fulde?
For et år siden arbejdede jeg med Stevensons roman, The strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde, og den var nok grunden til, at SRP-tiden blev uudholdelig. Så god var Marlowes Faust altså heller ikke.

Ingen kommentarer: