onsdag den 25. januar 2012

HAKUNA MATATTA OG HYSTERIA

Jeg synes, der er en overvægt af filmanmeldelser herinde for tiden. Der er bare så god tid til film, når man nu har ferie, så i aftes nød jeg en klassiker sammen med min bedste veninde samt en af de nye premierefilm.

Photobucket

Photobucket
(kilde 1 og 2)

Løvernes Konge var den første film, jeg så i biografen som lille, så den har jeg et særligt forhold til. Den har dog nået helt nye højder, efter Sandra fortalte mig, at hun skulle sammenligne den med Shakespeares Hamlet i engelsktimerne. Som I sikkert ved har man for nylig udgivet Løvernes Konge på DVD i en restaureret udgave, og nu har den så igen ramt biograferne - nu i 3D. Og jeg er som sagt ingen fan af 3D. Stadig ikke. Nogle gange er det en knald god idé med en god effekt, ja, men for det meste synes jeg, det ser billigt ud - i hvert fald når det kommer til tegnefilm. Fordi de prøver at skabe dybde i billedet, ligner de julekalenderne fra TV2, som man sidder og samler og får skabt et lille 3D-landskab med forgrund, midte og baggrund. Det er ret ærgerligt, men filmen er selvfølgelig stadig rigtig god.

Photobucket

Photobucket
(kilde 1 og 2)

Hysteria er vist en film, som ingen tør se. Der er i hvert fald ikke rigtig mange, der køber billetter til den. Den finder sted i midten af det 19. århundrede - midt i victoriatiden - og handler om en bestemt sygdom, der rammer de flester kvinder: Hysteri i form af angst, temperament m.m., og det kan kun helbredes ved gentagende stimuleringer af "det følsomme område" (jep). Og det løber så over i vibratorens opfindelse. Det er en lidt speciel, sjov film, som mere virker som en joke end som en sandfærdig historie (som den påstår at være). Det sjoveste ved filmen er nok lægerne, der er meget alvorlige og videnskabelige omkring behandlingerne og beskriver dem med medicinske termer, mens kvinderne ligger foran dem og skriger af fryd. Det er ikke en film, jeg ville gide at se igen, men den er okay.

Ingen kommentarer: