tirsdag den 17. januar 2012

HOLMES & JACKMAN

Photobucket

Det er ved at være pænt lang tid siden, jeg har set Sherlock Holmes: Game of Shadows, men den skal da nævnes alligevel. For nøj hvor er den dog god! Det er samme stil og en direkte fortsættelse af den sidste film om Sherlock Holmes, og selvom det ikke er den klassiske og rolige Sherlock Holmes, så har jeg intet imod den slagsbror, som Downey Jr. gør ham til. Han er stadig superhjernen, men nu kan han slå fra sig. Det går hurtigt, så man skal være vågen for at kunne følge med, men den er sjov, den er genial (og den lægger heldigvis op til en 3'er).


Photobucket
Jeg så Real Steel i aftes med min bror, og selvom det ikke er den slags film, jeg bedst kan lide at se (en såkaldt chips-film), så var den rigtig god. Jeg ved ikke, om jeg har et eller andet med robotter og robotter der slås, for jeg kunne også godt lide Transformers. Men Real Steel handler ikke kun om robotter, men om et farogsøn-forhold, der udvikler sig fra at være hadefuldt til at være det bedste venskab, man kan ønske sig med sin far. Og så er Hugh Jackman med ;)

Ingen kommentarer: