(kilde)
(.)
Midnight in Paris er en film blandt mange af Woody Allens, og den handler om den amerikanske forfatter, Gil, der tager til Paris med sin forlovede, Inez, og hendes familie. Gil er meget nostalgisk anlagt og drømmer sig tilbage til 1920'ernes Paris. En aften finder han en måde at rejse de 90 år tilbage i tiden på, og besøger det fortidige Paris hver aften. Han møder Hemingway, fester med Fitzgerald og besøger Gertude Stein - han lader sig næsten rive så meget med, at han glemmer sin egen tid og sit eget liv, men rejserne tilbage i tiden får ham dog til at indse, hvor hans egen fremtid bevæger sig hen, hvis han gifter sig med Inez.(.)
Selvom tidsrejserne lyder lidt for science fiction-agtigt, så er det slet ikke tilfældet. Tidsrejserne er ligesom resten af filmen meget elegant udført. Jeg har aldrig haft lyst til at se Midnight in Paris, men den har virkelig imponeret mig. Selvom jeg heller ikke bryder mig så meget om hverken Owen Wilson eller Rachel McAdams, så var de begge så godt castede, at jeg begyndte at synes om dem. Især Wilson, der spiller Gil - en stakkels, usikker, debuterende forfatter, der ikke helt kan finde sin vej hverken i litteraturen eller i det kommende ægteskab.
Det er en rørende og flot film, som jeg skammer mig over ikke at have set før. Selvom den glorificerer Paris, så kan man ikke lade være med at holde af det, man ser, for Paris er en smuk by, som i filmen får al den opmærksomhed, som den fortjener. Og med tidsrejserne, menneskene og kunsten får man fornemmelsen af, at Paris er et sted, hvor alt kan ske, og hvor alt sker. Det handler bare om at lade sig rive med, hvis man vil se, hvad der sker lige rundt om hjørnet.
1 kommentar:
Sjovt, jeg har nemlig set maaaange Woody film, elsker ham lidt, men Midnight in Paris synes jeg var virkelig kedelig :)
Send en kommentar