#
#
Bjørn Rasmussens debut Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet er en roman om Bjørn, der har et ulykkeligt kærlighedsforhold til sin meget ældre ridelærer, og man er som læser med på alle op- og nedturer.
Det er en meget fragmentarisk roman, der ikke gør det store i et lige og enstrenget plot med en kæde af begivenheder, der følger hinanden. Plottet er bestemt af sproget, det er sproget, der former romanen - og det giver et meget spændende resultat, da Bjørn Rasmussen har et meget originalt og særpræget sprog, et meget ligefremt og alligevel kryptisk sprog. Bortset fra enkelte passager i romanen, er det dog ikke sproget, der vinder hos mig, men hovedpersonen. Jeg synes, han er meget spændende i sin besættelse, sin passion og sin håbløshed i forhold til ridelæreren.
Det er en kort roman, som jeg gerne vil anbefale til andre, men det er ikke en roman, jeg ville læse igen. Men jeg vil meget gerne læse det næste, Rasmussen kan byde på, for hans arbejde er bestemt ikke uinteressant.
2 kommentarer:
hej! rigtig fin blog! håber du vil kigge forbi og følge mig! tror du vil kunne lide mine billeder!
sommerferie knus herfra!
www.frida-whatsnew.blogspot.com
Hej, Frida. Jeg er glad for, at du kiggede forbi. Tjekker lige din blog.
Send en kommentar