Hvorfor er du Romeo?
Christian Lollikes Romeo & Julie på Århus Teater er helt fantastisk. Så den fredag aften, og har stadig svært ved at få armene ned. Jeg går ikke så tit i teatret, men jeg synes selv, jeg normaltvis er meget kritisk, når jeg skal bedømme noget her til bloggen, men jeg har ikke mange fingre at sætte på det stykke. Kærlighedstragedien er egentlig ikke en historie, jeg har været stor fan af (jaja, den er da meget sød, men filmversionen med Leonardo Dicaprio har lidt ødelagt det for mig - hawaii-skjorter passer bare ikke ind!), men lige nu vil jeg bare gerne ind og se det igen. Desværre er der helt udsolgt, ellers havde jeg måske gjort det.
Det hele er holdt i hvidt, hvilket tilføjer det noget smukt og æstetisk. Og enkelt. Setting laves ikke om undervejs, men i stedet bliver der lejet med det rum og rekvisitter, der er tilrådighed. Så elegant!
Og så er jeg virkelig vild med, at Christian Lollike har holdt sig så tæt til original manuskriptet, men har moderniseret sproget, leger med det og endda har foretaget en ændring her og der. Smukt udført! Derfor synes jeg godt, at Lollike kunne have tilføjet nogle scener imellem den scene, hvor de mødes første gang til den scene, hvor de beslutter sig for at gifte sig (sådan er det oså i originalen, og jeg er sikker på, at Shakespeare har lavet nogle scene dertil, men at de uheldigvis er gået tabt, og at han havde en deadline at holde sig til, og derfor ikke kunne nå at skrive nogle nye), for det går altså ret hurtigt... På trods af det kan man ikke lade være med at bemærke, hvor ægte kærligheden er (det siger også noget om, hvor godt skuespillet var! Av min arm, hvor var det godt!).
Christian Lollikes Romeo & Julie på Århus Teater er helt fantastisk. Så den fredag aften, og har stadig svært ved at få armene ned. Jeg går ikke så tit i teatret, men jeg synes selv, jeg normaltvis er meget kritisk, når jeg skal bedømme noget her til bloggen, men jeg har ikke mange fingre at sætte på det stykke. Kærlighedstragedien er egentlig ikke en historie, jeg har været stor fan af (jaja, den er da meget sød, men filmversionen med Leonardo Dicaprio har lidt ødelagt det for mig - hawaii-skjorter passer bare ikke ind!), men lige nu vil jeg bare gerne ind og se det igen. Desværre er der helt udsolgt, ellers havde jeg måske gjort det.
Det hele er holdt i hvidt, hvilket tilføjer det noget smukt og æstetisk. Og enkelt. Setting laves ikke om undervejs, men i stedet bliver der lejet med det rum og rekvisitter, der er tilrådighed. Så elegant!
Og så er jeg virkelig vild med, at Christian Lollike har holdt sig så tæt til original manuskriptet, men har moderniseret sproget, leger med det og endda har foretaget en ændring her og der. Smukt udført! Derfor synes jeg godt, at Lollike kunne have tilføjet nogle scener imellem den scene, hvor de mødes første gang til den scene, hvor de beslutter sig for at gifte sig (sådan er det oså i originalen, og jeg er sikker på, at Shakespeare har lavet nogle scene dertil, men at de uheldigvis er gået tabt, og at han havde en deadline at holde sig til, og derfor ikke kunne nå at skrive nogle nye), for det går altså ret hurtigt... På trods af det kan man ikke lade være med at bemærke, hvor ægte kærligheden er (det siger også noget om, hvor godt skuespillet var! Av min arm, hvor var det godt!).
2 kommentarer:
Ih! Den er altså virkelig god - og som du siger, så er det altså svært at være kritisk!
Og hørte du sangene? De gjorde det hele så meget bedre!
Og jeg havde det præcis på samme måde; jeg ville se den igen.. men jeg tror det er fint, at man kun ser noget så flot én gang.. Så kan man ligesom gå og beholde magien inde i maven til al evighed!
Ja, sangene (som alligevel ikke var så meget sang, at det gjorde det til en musical - og ville havde ødelagt det hele), er perfekte! Især Mercutios!
Mercutio og Julie var nok mine yndlings! Romeo virkede lidt overfladisk i starten - but I like it!
Send en kommentar