lørdag den 27. august 2011

DIRCH

Photobucket

Photobucket
(kilde 1 og 2).

Jeg må indrømme, at jeg er blevet venligt stemt med hensyn til Nikolaj Lie Kaas i rollen som Dirch Passer. Jeg synes ellers ikke, at han skulle være castet som rollen, fordi man får en masse associationer til alt muligt Lie Kaas-relateret. Det ville man ikke have fået med en ukendt skuespiller i rollen. Men Lie Kaas overraskede mig virkeligt! Når han er på scenen som Dirch, har han den samme måde at tale på, bevæge sig på og ansigtsudtryk - utroligt! Jeg har dog stadig ikke den store fidus til ham, når han er privatpersonen, Dirch.
Ved at se filmen fandt jeg så også ud af, at jeg ved nada om Dirch Passer. Jeg havde en forestilling om, at han var den her elskelige, glade og festlige mand, men han hans liv var jo nedtur på nedtur. Og portræteret meget unuanceret. Man er faktisk selv ret trist, når man går ud fra salen, fordi man ikke rigtig ser nogle af hans lykkelige stunder, og der må da have været nogen...
Derudover kunne jeg godt tænke mig, at jeg var blevet taget lidt mere i hånden. Jeg er ikke den store Dirch Passer-kender, så jeg mangler nogle årstal, når scenerne springer så meget i tid, som de somme tider gør. Lige pludselig blev han meget gammel og havde fået ny kone. Hmm...
Men jeg må indrømme, at filmen har gjort mig interesseret i at kigge på biografien om Passer - i håb om nogle flere lyse stunder.

Ingen kommentarer: