Vi er nu kommet til tiden med det delte Berlin, og allerede få måneder efter muren, forsøger Sophie at flygte sammen med sine venner og lykkedes. Det er meningen, at kæresten, Konrad, også skal med, men han når det ikke - han er altså fortsat fanget i Østberlin. I løbet af de næste 28 år, ser de kun hinanden fire gange, men elsker stadig hinanden.
Umiddelbart er det en meget smuk og rørende historie, men jeg synes Sophie og Konrad er et fesent kærestepar. De kan ikke engang finde ud af at vente på hinanden, og selvom det ville have været en kliché, ville det alligevel have været mere rørende, end at de hver især fandt en endnu mere fesen kæreste...
Det, der rørte mig mest ved filmen, var da muren faldt, og en journalist interviewer en dame, som ikke smiler, griner og danser. Hun siger: "For mig er det 30 år for sent." Det er rørende! Det var et aspekt af murens fald, som jeg aldrig har tænkt over. At nogen sørgede, at for nogen var det lige meget. I det hele taget var scenerne med murens fald min yndlingsdel af hele filmen, fordi det simpelthen er så... Ja...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar