Det her bliver det sidste indlæg om højskolen - så skal jeg nok snakke om noget andet. Det her bliver også meget kort. Tirsdag kom Kaspar Colling Nielsen ud på skolen for at fortælle om sin debutroman, Mount København, som er blevet modtaget med kyshånd af kritikere med mere. Han var der sammen med sin redaktør og de fortalte om hele processen fra indsendelse af manuskript til udgivelse, og for Kaspar Colling Nielsen har det været en meget lang proces på tre år med renskrivninger, rettelser, viderebearbejdning og meget mere. Den største åbenbaring var, at det indsendte manuskript ikke skal betragtes som færdigt. Det behøver det i hvert fald ikke. Det troede jeg ellers.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar