Af ren og skær kedsomhed har jeg lånt et par film af Nadia - det er jo ikke allerede, der skal rejse verden tynd i påskeferien - hvor Nick & Norah's infinite playlist lå øverst i bunken. Jeg har en mindre fobi for Michael Cera (hvorfor ændrer den drengs ansigtsudtryk sig aldrig??), men på trods af det, knuselsker jeg filmen. Den er sjov, den er godt skruet sammen og det hele samler sig om musikken. Selvom musikken er omdrejnings- og udgangspunkt for filmen, så er jeg ikke helt vildt med soundtracket, men stilen passer bare så godt ind i universet.
Hvordan kan man ikke elske en film, der indebærer alt fra bøssebands, et skrot af en gammel gul bil og den simple kærlighed til musikken.
(kilde: 1, 2, 3).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar