
Før jeg begyndte på litteraturhistorie var jeg slet ikke klar over, at Århus' litterære miljø var så omfangsrigt, som jeg i det sidste halve år har erfaret. Jeg troede, det max var en meget lille niche, som litteraturen i hele byens kulturmiljø kunne udfylde, men der sker jo en masse! Det skal dog siges, at der også er sket en masse nyt inden for det sidste år, fx HAPS (Hele Århus' Poetry Slam), der havde sit første arrangement på HeadQuarters i efteråret.
For en bogorm som mig er det jo fantastisk at gå på det her studie, hvor alle de litterære muligheder folder sig ud for en og man bliver tippet om flere arrangementer fra alle sider - universitetet gør også sit for at holde liv i det litterære.
I dag blev jeg bekendt med hjemmesiden, litteraturen.nu, som er et tag-selv-bord af litterære arrangementer, der indebærer alt fra poetry slam, oplæsningsaftener, skrivegrupper for spirrende forfattere samt en introduktion til det nye litterære tiltag: Satelit, der holder til nede ved Godsbanen.
Jeg glæder mig til at tage del i alt dette og blive en del - omend en lille en - i Århus' litterære miljø og evt. være en del af det nye team bag Satelit og på den måde være med til at bære litteraturen frem i søgelyset og frem fra gemmerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar