søndag den 13. maj 2012

SKUFFENDE, BURTON

Photobucket (.) Photobucket (.) (kilde: 1, 2)
(.)
Jeg er stor fan af Tim Burton og alt, hvad den mand gør - ligeså vild er jeg med kombinationen af Burton og Depp, men Dark Shadows skuffede mig dog. Dark Shadows starter i slutningen af 1700-tallet med Barnabas Collins, der afslår heksen Angeliques kærlighedstilbud. I sorg forbander Angelique hele familien Collins og forvandler Barnabas til en vampyr. Hun låser ham inde i en kiste, graver ham ned i jorden og lader ham ligge der i 200 år, mens hun terroriserer hans efterkommere. Da Barnabas Collins endelig vender tilbage i 1970'erne, vil han gøre alt for at rejse familiens ære igen. Jeg synes, at selve historien er ret kedelig. Og det er nogle kedelige karakterer, vi har med at gøre - især Barnabas Collins. Jeg har ikke så meget imod vampyrtemaet (som jo er kommet på mode), men jeg er så træt af den moralske vampyr á la Edward Cullens. Og sådan er Barnabas. Men misforstå mig ikke. Det er stadig det klassiske, skæve Burton-univers, og det hæver virkelig filmen. Burton har også helt klart styr på teknikken, og det skal han have credit for. Selvom historien ikke imponerede mig, så er filmen virkelig godt lavet, og det gør det alligevel til en fornøjelse at se den.
Helena Bonham Carter er en anden af Burtons yndlinge, og hun er selvfølgelig også med her, omend hun desværre spiller en meget lille rolle.

1 kommentar:

Stine sagde ...

Haha, nu blir jeg nødt til at linke til et indlæg på min egen blog bare fordi jeg synes det er lidt sjovt - http://stinegreve.blogspot.dk/2012/06/i-biografen.html