W U T H E R I N G H E I G H T S

#
Jeg har det meget svært med film, hvor der ikke er særlit meget dialog, men jeg ville gerne give Andrea Arnolds filmatisering af den store romanklassiker en chance. Og det har jeg slet ikke fortrudt. Det er en smuk film om unge Heathcliff og Cathy, der allerede som børn mødes for første gang og knytter et meget særligt bånd til hinanden. Jeg har endnu ikke selv læst romanen, men jeg har af pålidelige kilder fået at vide, at Wuthering Heights ikke er bare er blevet overført til et andet medie (som den klassiske og ofte mislykkede filmmatisering af bøger er), men der er tale om en meget mørk fortolkning af den.
Selvom Heathcliff og Cathy er børn, er det tydeligt, at der er en stærk seksuel spænding imellem dem samt meget kærlige følelser, der kun vokser med tiden - dog er begge dele umulige for dem, og de må leve med de kvaler, som undertrykkelsen af deres følelser volder dem.
Det er en meget stærk, mørk og imponerende fortolkning af Emily Brontës roman. Den er utroligt flot lavet med gode efffekter og sans for detaljen, der lige sætter prikken over det allerede fuldente i. Det er en meget sanselig film, hvor man ikke kun skal tænke på det, der bliver sagt og vist, men også på det, der bliver gemt, skjult og undertrykt.