" K I S S M E , K A T E ! "

(kilde)

The taming of the shrew af Shakespeare handler om den ustyrlige Katherine, der hverken er det ideelle svar på en datter eller en hustru. Hun har et voldsomt temperament og sprogbrug, der overskygger alle hendes mulige, attraktive egenskaber. Men hendes far er så ivrig efter at slippe af med hende, at han forbyder den yngste datter - som ellers har mange bejlere - at gifte sig, før Katherine er blevet gift. Dette får et par af Biancas beundrer til at sætte Katherine op med den ligeså temperamentsfulde og uforudsigelige Petruchio. Han er kun ude efter et ægteskab, hvor der følger en stor medgift med, hvilket gør Katherine utroligt attraktiv, men han kan ikke have en kone med sådan en opførsel som hendes, så han giver sig til at tæmme hende til at være hengiven ikke kun overfor sin mand, men også overfor alle andre.
Det er fjerde gang, jeg læser Shakespeare, men det er første gang, jeg læser Shakespeare for min egen skyld, uden en deadline og uden et formål. Og jeg er ked af, at jeg valgte The taming. Jeg har det generelt meget svært med dramaer, da de har meget mindre tid/plads at gøre med. Det, der ville tage en roman eller lignende minimum to år, tager dramaet max to uger. Og det virker meget utroværdigt for mig, at Petruchio kan formå at vende Katherines personlighed 180 grader på så kort tid. Og så kan jeg ikke lide tanken om, at Katherine skal gennemgå den totale forandring, fordi hun ikke er god nok, mens Petruchio selv sidder med alle de dårlige kort på hånden og alligevel vinder. Der er ikke tale om det mindste kompromis. Det ærger mig virkelig, at de ikke kan få deres forhold til at gå op i en højere enhed og tilpasse sig hinanden, som i den moderne fortolkning af stykket med Rufus Sewell og Shirley Henderson i hovedrollerne. I den fortolkning har man bevaret stridighederne imellem de to, som en betingelse og et grundlag for hele deres forhold.
Jeg kan godt forestille mig og sætte mig ind i, at stykket fik en knapt så kritisk modtagelse i sin samtid, da man så anderledes på forholdet mellem mænd og kvinder, men jeg kan ikke se for mig, at det i dag vil få den samme positive modtagelse, hvis det ikke først går igennem en fortolkningsproces - og dette siger jeg uden at være specielt feministisk.