BRIGHT STAR

(kilde: 1, 2, 3).

Bright Star er filmen om den unge forfatter John Keats i hans karrieres tidligste stadie, mens han stadig kæmper for kritikernes ros og endnu ikke kan forsørge sig selv (kan I fornemme, at jeg godt kan lide film om store forfattere?). Han bor hos sin ven og kollega mr. Brown og møder den unge nabo pige Fanny Brawne, og de forelsker sig i. Fanny er betaget af det indelukkede og poetiske væsen, som Keats er. Hun er ikke selv i stand til at knække poesiens kode og altså heller ikke ham. Deres kærlighed er kompliceret, for pga. fattigdom, kan de ikke gifte sig, men det afholder dem ikke fra at være sammen hele tiden, og kun en tynd væg adskiller deres senge. Som man måske kan fornemme på billederne herover er Fanny og John meget lovedovey og melankolske igennem meget af filmen, netop fordi deres kærlighed forhindres af en så irriterende ting som penge. Jeg sad næsten og heppede på, at de til sidst ville få hinanden og blev lidt utålmodig, fordi filmen går så langsomt. Det er den samme instruktør, som står bag The Piano, og har man set den, ved man, hvad jeg taler om, når jeg siger, at det er en stille film og en langsom film. Den finder sted ude i de engelske "udkantsområder" á la Jane Austen, og man møder ikke ret maneg andre end Mr. Brown, Keats, Fanny og hendes familie. Det er et meget lille og lukket miljø, og det virker som om de alle er meget fokuseret på forholdet mellem de to - hvilket nok skyldes, at alle landsbyboerne i området allerede har stillet skarpt på den unge, lovende og meget spændende digter, som de alle havde meget store forventninger til. Derudover er det en meget ærlig film. Der er ikke brugt unødvendige effekter i form af diverse lyd- og lys-effekter, og selv replikkerne er de af og til sparsomme med. Handlinger siger jo ofte mere end ord, og det gør filmen så intens og gribende! Og så er det altså skuespil i topklasse!