HOWL

(kilde).

Howl er filmen om digteren, Allen Ginsberg, der var en pioner inden for Beat-generationen af forfattere, der brød igennem i 1950'erne. Jeg troede, filmen primært ville omhandle retssagen om Ginsbergs digt/digtsamling, Howl, der har et meget provokerende og vulgært sprog og derfor kom i retten. Anklaget for at være obskøn. Men retssagen fylder faktisk en meget lille del af filmen, og det gør egentlig ikke noget, for sagen bliver fremstillet meget udførligt, og man fornemmer hurtigt idéen bag både anklagerens og forsvarerens ord. Dét, jeg syntes var mest spændende, var dog interviewet med Ginsberg (James Franco), der skulle forestille at foregå under retssagen. Man kommer i interviewet ind på livet af Ginsberg - ikke kun Ginsberg som menneske, men forfatteren Allen Ginsberg: Hans syn på verden, hans syn på litteratur, litteraturens muligheder osv.
Filmen krydsklipper meget vellykket mellem interviewet, retssalen og salen, hvor Ginsberg for første gang læser Howl op for et jublende publikum af unge mennesker samt en syret fremstilling af digtet, som det må se ud inde i Ginsbergs hoved. Det er i de scener, hvor digtets indhold præsenteres visiuelt, at man får det egentlig indblik i, hvor kringlet og syret hanss tankegang egentlig er.
Det er interessant at se forsvaret og angrebet på litteratur - angrebet er ikke rettet mod Ginsberg, men mod litteraturen selv. Litteraturen som et medie. Hvad kan litteraturen tillade sig? Hvad skal litteraturen kunne? Hvordan skal man læse litteratur?