torsdag den 3. maj 2012

IBSENS GENGANGERE



I disse dage genopføres Henrik Ibsens Gengangere fra 1881 på Århus Teater med Thomas Levin og Inge Sofie Skovbo i hovedrollerne som hhv. Osvald Alving og dennes mor. Fru Alving lever stadig - 10 år efter sin mands død - med hemmeligheden om, hvordan deres samliv egentlig har været med Hr. Alvings druk og liderlige tilbøjeligheder. En hemmelighed ingen udover hun kender til. Ikke engang Osvald - som er kommet hjem fra sit ophold i Paris for at hædre sin far på 10 års dagen for hans død - er involveret i familiens skyggeside. Støt og roligt kommer skeletterne dog ud af skabet, og familien går sin tragiske skæbne i møde.
Det var egentlig min idé, at Line og jeg skulle ind og se stykket, men jeg er ikke ligeså imponeret, som jeg havde håbet på. Århus Teater skal have credit for endnu engang at lave en fantastisk scenografi, der overgår enhver forventning! Og udover genganger-temaet, som jo i sig selv er spændende, så synets jeg faktisk, at stykket var kedeligt - og det er måske mere Ibsens skyld end Århus Teaters. Karaktererne kedede mig, og den overmoralske præst irriterede mig. Men skuespillet var altså imponerende godt! Jeg er meget imponeret over Levin og Skovbos præstation og følelsesmæssige engagement i fremstillingen af de to karakterer, der var med til at gøre stykket lidt mere levende.

Ingen kommentarer: